Hjemmekompostering

Læs om hjemmekompostering

Hvorfor kompostere?

Hvad kan komposteres?

Køkkenaffald der kan komposteres

Køkkenaffald der ikke må komme i kompostbeholderen

Haveaffald der kan komposteres

Haveaffald der ikke er egnet til kompostering
 

Du kan vælge at hjemmekompostere dit ”grønne” affald fra køkkenet. Det betyder, at du har mere plads i din dagrenovationsbeholder til det affald fra køkkenet, der ikke kan kompostere eller genanvendes. Samtidig får du god kompost, der giver næring til dine planter og græsplæne. 
Læs mere i "Information om hjemmekompostering" eller her på siden. 

Overvejer du at ansakffe dig en kompostbeholder, skal du være opmærksom på, at fra efteråret 2020 skal alle én familieboligere i Esbjerg Kommune sortere madaffald fra i en særskilt beholder. Læs mere om indsamling af madaffald fra 2020. 

 

Hvorfor kompostere

Ved komposteringen sørger mikroorganismer og kompostorme for, at det organiske materiale fra haven og det ”grønne” affald fra køkkenet omsættes til næringsrig kompost.

En gennemsnitsdansker skaber årligt omkring 300-400 kg. affald, og heraf kan godt 1/3 komposteres. Affaldsmængden kan derved reduceres med ca. 100 kg. pr. person, som kan omdannes til 20-40 kg næringsrig kompost.

Vi kan derfor alle bidrage til at nedbringe affaldsmængderne ved at hjemmekompostere.
 

Hvad kan komposteres

Alt organisk materiale vil efterhånden blive omdannet til muld, men der er noget materiale der er mere velegnet til hjemmekompostering end andet.

Du kan både kompostere køkken- og haveaffald. I skemaet nedenfor ser du, hvilket affald der er velegnet at kompostere, og hvad der ikke er egnet til at kompostere.

Kompostering af køkken- og haveaffald er en værdifuld udnyttelse af nogle ressourcer, der ellers helt eller delvist bortskaffes som affald. Kompost er det ideelle jordforbedringsmiddel, der både giver næring til jorden og forbedrer muldlaget til gavn for planter i køkken- og prydhaven. Samtidig er kompost et miljøvenligt alternativ til spagnum og kunstgødning.
 

Køkkenaffald der kan komposteres:

(Alt vegetabilsk affald)

• blomster
• frugt
• grøntsager (også kogte)
• kaffegrums med filter
• kartoffelskræller
• kerner og skaller
• potteplanter
• teblade med filter
• æggeskaller (knuste)
 

Køkkenaffald der ikke må kommes i kompostbeholderen:

(Alt animalsk affald)

• citrusfrugter (sprøjtede)
• dressing
• fedt
• fisk
• affald og strøelse fra hunde og katte
• kød
• mælkeprodukter (inkl. ost)
• pålægsrester
• sovs
• støvsugerposer
 

Haveaffald der kan komposteres:

• blade
• blomster
• grene (findelt)
• græs (tørt)
• hækafklip
• kvas
• kviste
• nedfaldsfrugt (små mængder)
• staudeklip
 

Haveaffald der ikke er egnet til kompostering:

• gadeopfej
• syge planter
• træ (imprægneret, malet, lakeret, limet mv.)
 

Hvor placeres kompost-
beholderen

Kompostbeholderen skal stå i læ og skygge, hvor der ikke er for store temperatursvingninger. Her vil komposten heller ikke så let tørre ud. Det er mest praktisk at finde en placering nær ved din affaldsbeholder til dagrenovation. Kompostbeholderen skal helst stå på et fast og jævnt underlag, og der skal være fri passage for lufttilførsel gennem ventilationsåbningerne langs bunden af beholderen.

Den inderste del af bundpladen på beholderen skal have direkte kontakt med jordoverfladen, så orme og mikroorganismer har lettere adgang til kompostbeholderen.

Det er altid godt med god plads omkring kompostbeholderen. Det giver plads til at omstikke kompostbunken og samtidig mulighed for at vende med en trillebør, når beholderen skal tømmes.
 

Hvordan komposteres

Komposten passer stort set sig selv. Affaldet bliver omsat, efterhånden som det fyldes i. De mikroorganismer og smådyr, der naturligt findes i jorden, vil finde vej op til det grønne affald og omdanne det til kompost. Komposten har blot brug for luft, vand og varme, så sker resten helt af sig selv.

I løbet af 6-12 måneder vil det grønne affald fra køkkenet og have blive til kompost, alt afhængig af hvordan du passer din kompostbeholder.

Sådan får du størst mulig gavn af din kompostbeholder:

Før du fylder kompost i din beholder, kan det anbefales at lægge et 5-10 cm tykt drænlag af småkviste eller træflis i bunden. Det giver mulighed for en god lufttilførsel til kompostmassen.
 

Grønt køkkenaffald og haveaffald

Det er en god idé at blande det grønne køkkenaffald med affald fra din have.

Køkkenaffaldet er i sig selv for vådt og kan klaske sammen og begynde at lugte. Ved at komme ca. 1/3 findelt haveaffald og ca. 2/3 køkkenaffald i din kompostbeholder, opnår du den bedste blanding og tilstrækkelig med luft til de organismer, der omdanner affaldet. En anden fordeling af affaldet kan sagtens komposteres, processen går blot langsommere.

Undgå at lægge for store lag af samme slags affald i beholderen, det kan give en uheldig lagdeling, der kan stoppe lufttilførslen til kompostmassen. Bland i stedet affaldet godt, så materialet i kompostbeholderen er så løst, at der kan komme luft gennem kompostmassen.
 

Luftning og omstikning af kompostbeholder

En eller to gange om måneden bør du lufte din kompostmasse ved at stikke beluftningsstokken helt til bunden og trække den op fem-seks gange forskellige steder i kompostmassen.

Med jævne mellemrum – måske tre-fire gange årligt – bør du grave et par skovlfulde omsat kompostmuld ud fra bunden, og fordel det oven på det friske affald. Det hjælper på omsætningen og lufter kompostmassen godt igennem.
 

Kompostbeholderens fugtighed

For at formuldningsprocessen skal fungere optimalt, er det vigtigt, at komposten har den rigtige fugtighed. Hvis den er for våd, sker der en forrådnelse, og komposten kommer til at lugte. Hvis komposten derimod er for tør, går omsætningen i stå.

Kompostmassen må ikke være for våd. Kompostmassen skal være tilpas fugtig, men aldrig sjasket. Du tager en håndfuld omsat kompostmasse og presser den i hånden. Hvis der kommer vand ud mellem fingrene er den for våd. Så skal du stikke kompostmassen om, og blande lidt tørt haveaffald i. Du kan også vælge at tilsætte kalk eller savsmuld.

Kompostmassen må ikke blive for tør. Hvis affaldet er meget tørt, går komposteringen langsomt. Du kan vælge at vande komposten samtidig med, at du roder op i kompostmassen. Du kan også tilsætte mere fugtigt grønt køkkenaffald.
 

Hvis komposten lugter

Komposten lugter normalt som en skovbund, men kan komme til at lugte grimt.

Det kan skyldes, at du har smidt kød eller mælkeprodukter i beholderen, eller hvis kompostmassen ikke får luft nok.

Hvis du f.eks. smider store mængder nyslået græs i beholderen, klasker det sammen, og forhindrer luften i at passere. Det samme sker, hvis du har for meget vådt køkkenaffald.

Du kan få lugten væk ved at lufte kompostmassen godt igennem med en greb eller beluftningsstok, eller du kan tømme beholderen over i en trillebør, rode rundt i massen og lægge det tilbage i beholderen.

Hvis kompostmassen lugter surt, kan du stikke kompostmassen om og tilsætte et par håndfulde dolomitter-kalk.
 

Hvis der er fluer

Der vil altid være fluer ved en kompostbeholder. Den mest almindelige er bananfluen eller frugtfluen. Fluerne tiltrækkes af det gærende affald, hvor den lægger sine æg.

Du kan holde antallet af fluer nede ved at dække det friske affald med noget jord eller noget af den omsatte kompost, som du graver ud gennem lemmen i siden.
 

Kompostorm

Du kan fremme omsætningen af det grønne affald i din kompostbeholder ved at tilsætte kompostorme.

Ormekompostering er især ideel til nedbrydning af grønt køkkenaffald, som ormene både kan lufte og fordøje, så det ender som næringsrig kompost uden nogen særlig indsats.

Ormene er mest aktive, når temperaturen i beholderen er mellem 15-25 o C. Ved temperaturer over 30-35 o C eller frostgrader dør ormene eller flygter til jorden under beholderen.

Ofte kan kompostorme overføres fra delvist omsat kompost (fra den forrige "produktion" af kompost) ved at gemme nogle skovlfulde i beholderen, som blandes med det nye affald.
 

Brug komposten i haven

Kompost er et godt jordforbedringsmiddel, som forbedrer jordens evne til at holde på vand, løsner den og øger gennemluftningen. Desuden tilføres næring, som langsomt frigives til havens planter.

Den færdige kompost kan bruges i haven på alle tider af året. Om foråret kan den færdige kompost bruges som næringstilskud (gødning) i køkkenhaven og i blomsterbede før såning.

Spred et kompostlag på 2-3 cm ud over køkkenhaven i det tidlige forår, og riv det ned i jorden med en kultivator nogle uger før såning, da ren kompost ofte indeholder mere næring end de spæde planter kan klare.

Du kan også vente til afgrøderne er kommet op, og så sprede et tyndt lag kompost mellem rækkerne.

Græsplænen kan også nyde godt af komposten. Når græsplænen om foråret er revet godt igennem, kommer du et tyndt lag (max. 1 cm) godt omsat kompost ud over den. Spredningen foregår nemmest, hvis du sier komposten først. Afhængig af jordens og kompostens sammensætning kan det være en fordel, evt. at blandet komposten med fint grus eller sand.

Forår og sommer er den færdige kompost god som gødning i bede og under træer og buske.

Om sommeren kan helt eller delvist omsat kompost strøs ud i et lag på 5-10 cm og bruges som jorddække, hvor det beskytter mod udtørring og holder ukrudt nede.

Endelig kan det delvist omsatte kompost om efteråret anvendes som jorddække mod frost og udtørring og tilfører jorden næring til væksten til det tidlige forår.

Komposten har som regel et højt kalkindhold, og frarådes derfor til brug ved surbundsplanter, f.eks. rododendron. Surbundsplanterne skal hellere have et tykt lag nedfaldne blade og let findelte grene hvert efterår.
 

Kompostering af haveaffald

Stort set alt affald fra din have kan komposteres i din have: hækafklip, græs, visne stauder, ukrudt, blade og affald fra køkkenhaven kan laves til god kompost.
 

Kompostbeholder/kompostbunke

Komposteringen af haveaffaldet kan foregå i en åben kompostbeholder eller i en bunke på jorden i din have. Hvis du selv vælger at bygge en beholder, skal du bruge ikke-imprægneret, f.eks. gran eller lærk. Du skal placere kompostbeholderen i læ og halvskygge.
 

Hvordan komposteres

Haveaffald er også godt at komme i din kompostbeholder for køkkenaffald. Ved at komme ca. 1/3 findelt haveaffald og ca. 2/3 køkkenaffald i din kompostbeholder for køkkenaffald, opnår du den bedste blanding og tilstrækkelig med luft til de organismer, der omdanner affaldet.

Haveaffaldet bliver langsomt til kompost, efterhånden som du fylder det i kompostbeholderen. Det sørger smådyr og mikroorganismer for. Hvis du vander affaldet en gang imellem og evt. tilsætter lidt gødning, kan du få omsætningen til at forløbe hurtigere.

Når du komposterer haveaffald i en åben beholder eller i en bunke, gælder de samme forhold, som hvis du komposterer det grønne køkkenaffald i en lukket beholder.