Nedsivning af regnvand

Læs mere om nedsivning af regnvand

Hvis du vil etablere anlæg til nedsivning af regnvand på egen grund, må du gerne selv udføre rørarbejde og sandfang, mens det kræver autorisation at udføre en faskine. Du skal sikre dig at din grund ikke ligger indenfor et område med beskyttelseszoner til drikkevandsboringer. Dette kan du checke her: Check om din grund er indenfor en beskyttelseszone til drikkevandsboringer
Efter du har åbnet linket, skal du blot trykke Søg, og så slå din adresse op. Er den indenfor et rødt felt, må du ikke nedsive dit regnvand.

Du kan læse mere omkring autorisationslovens rammer i forhold til nedsivningsanlæg for regnvand her.

Som borger kræver det ikke en nedsivningstilladelse for at man må nedsive sit regnvand, det kræver dog tilladelse til nedsivning af overfladevand fra erhvervsvirksomheder og fra arealer med offentlige p-pladser samt vejvand.

Inden nedsivningsanlægget etableres bør grundejeren sikre sig, at jordbunden er egnet til nedsivning. Sand og grus er meget velegnet til nedsivning, mens morænejord med ler kræver større faskiner. Derfor er det vigtigt at udføre en infiltrationstest for at afklare om jorden er velegnet til nedsivning og for at kunne beregne størrelsen af faskinen. der henvises til Teknologisk Instituts hjemmeside som beskriver folhold omkring nedsivning af regnvand i faskiner.

Miljø kan endvidere ikke anbefale, at tagvand nedsives, hvis afstanden fra terræn til øverste grundvandsspejl er < 2 meter, idet klimaændringerne vil medføre stigende grundvandsspejl.

Når nedsivningsanlægget er etableret skal der indsendes en kloakmestererklæring på, at der ikke ledes tag- og overfladevand til det offentlige spildevandssystem.

Kontakt

Teknik & Miljø
Industrimiljø
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16
miljo@esbjergkommune.dk

Læs mere

© 2012 i Esbjerg Kommune