Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald

HVAD VIL DU?

Anmeld bygge- og anlægsaffald til Kommunen senest 14 dage før renovering, nedrivning og byggeri. Vær opmærksom på miljøfremmede stoffer som asbest, PCB, bly m.fl.


HUSK - ved bygge- og anlægsarbejder skal du overholde "Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune" Du kan søge dispensation ved midlertidige byggeaktiviteter.

 

MÅSKE HAR DU OGSÅ BRUG FOR...

Læs om anmeldelse af bygge- og anlægsaffald

Bygherre har pligt til, senest 14 dage før nedrivning/byggearbejdet påbegyndes, at anmelde renovering eller nedrivning af bygninger og anlæg til kommunen, når byggearbejdet vil medføre følgende:

  • Over 1 tons affald
  • Berøre et areal, som overstiger 10 m2, eller
  • Udskiftning af termoruder fremstillet i perioden 1950 - 1977.

Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om affaldstype, transportør og modtager.

Energistyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte transportører og modtageanlæg.

 

Vær opmærksom på PCB

Bygherre er forpligtet til at foretage en screening af bygning eller anlæg, eller dele heraf, for at afdække om der har været anvendt PCB-holdige (PolyChlorerede Biphenyler) materialer i forbindelse med opførelse eller renovering.

I perioden 1950 - 1977 blev der benyttet PCB-holdig fugemasse i bygninger og forseglingslim i termoruder.

Elastiske fugemasser af typen polysulfid kan indeholde op til 30% PCB. PCB trænger let fra lim eller fugemasse ind i det omgivende træværk eller beton.

I Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 er der nævnt særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald.

Du kan læse mere om PCB på www.pcb-guiden.dk

Screeningskema for PCB findes i anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald.

Kan der ikke svares "nej" til samtlige spørgsmål i screeningsskemaet, skal bygherre foretage en kortlægning af de dele af bygningen eller anlægget der kan indeholde PCB.

En kortlægningsrapport for PCB skal som minimum indeholde følgende:

  • Resultat af materialeprøver, samt beskrivelse af visuel vurdering der ligger til grund for materialeprøver
  • Mængde af PCB-holdigt materiale (i kg eller tons)
  • Placering af PCB-holdigt materiale (oversigtskort med placering, evt. foto eller tegning vedlægges kortlægningen)
  • Hvordan er PCB-holdigt materiale identificeret på byggepladsen (mærkning, skiltning, andet)
  • Hvordan håndteres og fjernes PCB-holdigt materiale
  • Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet, eller den forventede modtager af affaldet.

 

Dispensation ved midlertidige aktiviteter

Du kan søge dispensation ved midlertidige byggeaktiviteter. Brug dette ansøgningsskema.

Kontakt

Teknik & Miljø
Miljø
Esbjerg Rådhus
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16
miljo@esbjergkommune.dk

© 2012 i Esbjerg Kommune