Ønsker om sikkerhedsfremmende tiltag på det offentlige vejnet

Læs om ønsker om trafiksikkerhedsfremmende tiltag på det offentlige vejnet

Forvaltningen modtager jævnligt henvendelser fra borgere, lokalråd, skoler mv. der ønsker etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger på kommunens vejnet.

Teknik & Byggeudvalget har primo 2015 vedtaget en ny procedure for prioritering og behandling af ønsker til trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.

Disse sikkerhedsfremmende ønsker – forudsat de har en uheldsbesparende effekt eller særligt for skoleveje, har en tryghedsfremmende virkning – medtages i den årlige ”projektliste”. Projektlisten forelægges Teknik & Byggeudvalget i forbindelse med prioritering af midler til sikkerhedsfremmende foranstaltninger

Har du et ønske om etablering af sikkerhedsfremmende foranstaltninger på en bestemt strækning eller kryds?
Der kan være flere grunde til at trafiksanere en vej eller et område. Ønsket kan stamme i et behov for at øge sikkerheden for de bløde trafikanter. Det kan være ønsket om at oprette et opholds- og legeområde for at begrænse trafikken eller nedsætte hastigheden. Henvendelser om trafiksanering kan komme fra såvel enkeltpersoner som lokalråd, skoler etc.

I din ansøgning kan du beskrive baggrunden for problematikken, vedhæfte tegninger, billeder eller kortgrundlag af området samt beskrive hvilke tiltag, du ser som en løsning. Din henvendelse bliver vurderet, og du hører nærmere efter behandlingen.

Hvis du har forslag til tiltag som kan have en sikkerhedsfremmende effekt på vejene, kan du udfylde formularen og sende det til os. Vi vil så sammen med politiet vurdere om forslaget er tilstrækkeligt begrundet og kan indgå i projektlisten.

 

Kontakt

Teknik & Miljø
Vej & Park
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Skriv til Vej & Park

Skriv til Vej & Park (NemID)
 

 

Læs mere

© 2012 i Esbjerg Kommune