Ejendomsskat

FAQ

Tvungen indefrysningsordning - Ny ejendomsskattebillet

Folketinget har den 12. april 2018 vedtaget lov nr. 278, som er en realisering af Regeringens udspil om tryghed for boligejerne. Loven skal sikre, at boligejere ikke stiger i ejendomsskat nu, men først betale stigningen når boligen sælges.

De seneste år har der være en genberegning af ejendomsskatten i maj måned, hvorefter ejendomsskattens 2. rate er blevet nedsat.

Igen i år har der været en genberegning af ejendomsskatten, men det nye er, at nedsættelsen nu konverteres til et lån – en indefrysningsordning som i perioden 2018-2020 er tvungen. I perioden 2018-2020 hvor ordningen er tvungen er lånet rente- og gebyrfrit. Fra 2021 bliver der tale om en frivillig ordning og fra 2021 vil der blive beregnet renter af lånet.

Ordningen omfatter som udgangspunkt alle ejendomme, der er ejet af en fysisk person/flere fysiske personer, og hvor det indefrosne beløb overstiger 200 kr. pr. ejer. Dvs. firmaer er ikke omfattet af ordningen.

Det indefrosne beløb forfalder til betaling efter at kommunen har registreret ejerskifte. Herefter vil der blive sendt en opkrævning på det indefrosne beløb til sælger. Køber vil først kunne få indefrosset stigningen fra året efter overtagelsen af ejendommen.

Lånet hæfter personligt på ejeren af ejendommen, dog med det forbehold at hvis lånet ikke kan opkræves ved sælger, falder det tilbage og hæfter på ejendommen.

Indefrysningsbeløbet til fremgå af ejendomsskattebillet. Hver enkelt ejer vil hvert år modtaget en årsopgørelse over lånet.

 

Hvor finder jeg min ejendomsskattebillet?
Ejendomsskattebilletten 2019 udsendes medio december 2018. Ejendomsskattebilletten udsendes via digital post. Du vil dermed altid kunne finde din ejendomsskattebillet. Mangler du ejendomsskattebilletten kan du hente den på borger.dk.

Du kan her tilmelde dig e-BOKS eller til borger.dk her.  


Jeg har ikke fået et indbetalingskort?
Indbetalingskortene udsendes umiddelbart inden forfaldsdato via digital post. For 1. rates vedkommende udsendes indbetalingskortet inden årsskiftet, for 2. rates vedkommende udsendes indbetalingskortet inden 1/7 2019. Hvis du tilmelder dig til betalingsservice (Nets), er du sikker på, at regningen bliver betalt til tiden. Husk dog altid at kontrollere, om betalingen står på betalingsoversigten.

Jeg er ikke enig i vurderingen af min ejendom?
Det er SKAT, der er vurderingsmyndighed. Spørgsmål omhandlende vurderingen af din ejendom skal derfor rettes til SKAT på telefon 72 22 18 18 / 72 22 28 26


Jeg ejer en ubebygget grund. Hvorfor skal jeg betale ejendomsskat?
Den skat, du betaler til kommunen, er grundskyld; i daglig tale kaldet ejendomsskat. Grundskyld beregnes af grundværdien på din ejendom, og det er den, du betaler skat af.  

Betaling

Ejendomsskat betales i januar og juli med forfaldsdato den 1. og sidste rettidige betalingsdato den 10. januar og 10. juli 2019. Hvis du tilmelder til betalingsservice (Nets) er du sikker på, at regningen bliver betalt til tiden. Husk dog altid at kontrollere, om betalingen står på betalingsoversigten. Hvis ejendommen ikke er tilmeldt betalingsservice udsendes indbetalingskortene særskilt inden forfaldsdato.
 
Du har selv pligt til at sikre, at der sker betaling til tiden.

Hvis ikke der betales til tiden, kan det betyde følgende omkostninger for dig:
- renter 0,4 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato
- rykkergebyr kr. 250,00
- Gebyr for underretning kr. 400,00
- Retsafgift minimum kr. 300,00

 Hvis ejendomsskatten ikke betales vil kommunen foretage udlæg i ejendommen med henblik på iværksættelse af tvangsauktion.
 
Der gives ikke kvittering for betalt ejendomsskat. 

Grundskatteloftværdi (skattestop)

På ejendomsskattebilletten for 2019 er anført ejendommens værdiansættelse pr. 1. oktober 2017.
Da der er indført begrænsning i stigning af beregningsgrundlaget for grundskyld, er der også anført en grundskatteloftværdi.

Som hovedregel udgør grundskatteloftværdien den mindste af følgende:

  • Grundværdi pr. 1. oktober 2017 minus evt. FRADRAG i grundværdien FOR FORBEDRINGER. - eller
  • Grundskatteloftsværdi anvendt ved beregningen af grundskyld for 2018.

Værdiansættelserne foretages af SKAT. 

Grundskyldspromillen

Grundskyldspromillen for 2019 er uændret på 25,29. For landbrugsjorden uændret på 7,2. Promillen fastsættes af Byrådet samtidig med budgettet for efterfølgende år.
 

Renovationstaksterne

Priserne for renovation gældende for samtlige grundejere i Esbjerg kommune: 

Har du spørgsmål til renovationsopkrævningen, kan du rette henvendelse til Esbjerg kommune, Affald på tlf 7616 1616 
 

Rottebekæmpelse

Opkræves i 2019 med 0,0578 promille af ejendomsværdien. 
 

Pensionister kan få lån til betaling af ejendomsskat

Kommunen kan i visse tilfælde yde lån til betaling af ejendomsskat (grundskylden), hvis du opfylder visse betingelser, herunder at du er pensionist.
Læs mere her og få mere information om du er omfattet af disse betingelser. 

Har du spørgsmål, skal du kontakte Borgerservicecenter Esbjerg på telefon 7616 1616.
 

Ejendomsvurderingen og ejendomsskat

Har du spørgsmål til ejendomsvurderingen, skal du rette henvendelse til Skat på tlf. 72 22 18 18. Vurderingsfortegnelsen for vurderede ejendomme i hele landet er tilgængelig på Internettet. Læs nærmere på www.skat.dk eller www.ois.dk

Har du spørgsmål til ejendomsskatten, skal du rette henvendelse til Esbjerg Kommune, ejendomskat på tlf. 7616 1616.

 

Fritagelse for grundskyld til sportsforeningen o.lign.

Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2017 – 2020 besluttet at bevilge fritagelse for grundskyld efter ejendomsskattelovens § 8, stk. 1, litra b. I 2018 og 2019 kan bevilges 50 % fritagelse og fra 2020 kan der bevilges 100 % fritagelse.

§ 8, stk. 1, litra b:

Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er en organisation, hvis hovedformål er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv.

Fritagelsen kan gives ved at sende en mail vedhæftet foreningens vedtægter til plan@esbjergkommune.dk

Kontakt

Teknik & Miljø
Plan, Byggeri
Torvegade 74,
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Kontakt Byggeservice/Ejendomsskat (NemId)

 

 

© 2012 i Esbjerg Kommune