Giv kommunen et tip med ny app

Læs om TIP TAK

Esbjerg Kommune er en stor kommune med mange offentlige veje, stier, fortove, vandløb og grønne arealer. Med TIP TAK kan du hjælpe os med hurtigt at få rettet fejl eller mangler på kommunal ejendom - eller komme med forslag til nye forbedringer.

Med TIP TAK har det aldrig været lettere at lave en indberetning til kommunen. Alt du skal gøre er at tage et billede af et "problem" og indsende det via TIP TAK. Så tager vi hurtigst muligt en vurdering af problemet. Du kan finde en kort vejledning til brugen af TIP TAK her.

Se en video om hvor let det er at tippe kommunen:

For at bruge TIP TAK skal du give du samtykke til, at vi gemmer dit navn, mailadresse og telefonnummer på det tip du indsender, så vi kan kontakte dig, hvis vi får behov for det. Det sker ved, at du godkender en oplysningstekst som dukker op i app’en første gang du bruger den. Derefter gemmes oplysningerne i app’en hvor du kan finde dem igen under punktet ”Persondatapolitik” og du bliver ikke fremover generet af denne samtykkeformular med mindre du sletter app’en og geninstallerer den. NB: Denne samtykkefunktion og information om vores brug af dine persondata findes kun i apps som er hentet efter 15. marts 2019. Oplysninger om alle modtagne TIP gemmes til vores behandling af tippet samt overblik over driften. Et år efter endt behandling af tippet bliver kontaktoplysningerne slettet, mens selve tippet bevares.

Læs mere om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger samt dine rettigheder her.

 

Eksempler på TIP

  • Et defekt trafiksignal eller gadelys.

  • Efterladt materiale på vej, sti eller fortov.

  • Døde dyr på landevejen eller døde havdyr på stranden.

  • Dårlige oversigtsforhold i trafikken.

  • Fyldte offentlige skraldespande.

  • Glasskår på vej, sti eller fortov.

  • Skader på vej, sti eller fortov.

  • Skader på offentligt toilet, legeplads, bord/bænkesæt og lignende.

  • Skader på offentlige skilte eller manglende skilte.

  • Stoppet eller defekt rendestensrist.

  • Vand på kørebanen.

  • Væltede træer eller manglende beskæring af buske. 

  • Ønsker til forbedret sikkerhed eller fremkommelighed i trafikken.

  • Væltet træ i offentligt vandløb.

  • Indkøbsvogn eller cykellig i offentligt vandløb.

 

Kontakt

Teknik & Miljø
Vej & Park
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16
Fax. 76 16 16 17

Skriv til Vej & Park

© 2012 i Esbjerg Kommune