Gen Bizz - Erhverv på genbrugspladserne

Læs om genbrugspladsordningen

Gen Bizz

Få adgang til de kommunale genbrugspladser - tilmeld virksomhedens biler og modtag en Gen Bizz.
Virksomheden betaler herefter pr. gang, genbrugspladsen benyttes.
 

Tilmelding til Gen Bizz

Virksomheden tilmelder sig ordningen med det antal biler, der skal have adgang til genbrugspladserne.

Efter tilmelding modtager virksomheden et kort med indlagt chip (Gen Bizz) til hver bil, der er tilmeldt ordningen. Gen Bizzen matcher nummerpladen på bilen, så virksomheden kan se, hvor ofte den enkelte bil benytter genbrugspladserne. Der foretages månedlig afregning for virksomhedens brug af genbrugspladserne.
Tilmeld din virksomhed i god tid inden du vil gøre brug af genbrugspladserne. Esbjerg Kommune har en behandlingstid på op til 5 arbejdsdage.
 

Betaling

Virksomheden betaler gebyr for hver gang genbrugspladsen benyttes, og for hver affaldsbærende enhed.

Det betyder, at hvis virksomheden kun har affald i bil eller trailer, betales der gebyr svarende til 1 enhed. Hvis virksomheden både har affald i bil og trailer, betales der gebyr svarende til 2 enheder.

  • Pris pr. enhed: 140,00 kr. ekskl. moms (pr. gang)
     

Adgang

Gen Bizzen skal placeres synligt i bilens forrude. Når virksomheden kører ind på pladsen, skal bilen kort holde stille ved lyssignalet. Hvis der både er affald i bil og trailer, skal der trykkes på "Trailer tryk" på standeren, så begge enheder registreres. Når lyset bliver grønt, er kortet (Gen Bizz) læst, og bilen kan køre ind på pladsen. 

Pladspersonalet har en håndholdt terminal, hvor de kan se alle regristreringer. Virksomheder, som benytter genbrugspladsen uden at være meldt til, bliver tilmeldt af personalet.

Der er ingen bom på genbrugspladsen, så personalet kontrollerer, at firmabiler har tjekket ind med Gen Bizzen. Personalet kan indlæse kortet manuelt, hvis chaufføren har glemt det.

Læs mere om brug af genbrugspladsen og aflevering af farligt affald nedenfor.

 

Mistet Gen Bizz kort

Har du mistet dit kort, kan du bestille et nyt for 75 kr plus moms. Gå ind på hjemmesiden http://esbjerg.gbizz.dk/ og log ind på din side. Du skal bruge den emailadresse, som du oprettede virksomheden med ved tilmeldingen til Gen Bizz samt det password, du selv valgte. På din G'Bizz side kan du bestille et nyt kort.

 

Brug af genbrugspladserne

Tilkørsel af affald må kun ske med biler med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg. ekskl. eventuelt påhængskøretøj.

Virksomhederne skal selv aflæsse og sortere affaldet efter pladspersonalets anvisning.

Der må kun foretages aflæsning med håndkraft, og affaldet skal placeres i containerne i henhold til skiltning.

Virksomhederne kan aflevere de fleste typer sorteret affald på genbrugspladserne. Dog ikke dagrenovation.

Få hjælp til sorteringen med sorteringsguiden.

 

Elskrot

På genbrugspladserne kan virksomheder kun aflevere Elskrot, som hører under WEEE ordningen, hvis virksomheden er tilmeldt ordningen "Erhverv på genbrugspladserne".

Virksomheder der ikke er tilmeldt erhvervsordningen, henvises til DPAsystem for anvisning af godkendte modtageanlæg.

 

Klar sæk

Klare sække

Emballeret affald må kun medbringes til genbrugspladserne i klare sække eller anden gennemsigtig emballage.

Sorte sække eller anden ugennemsigtig emballage bliver afvist af pladspersonalet.

 

 


Aflevering af jord fra private haver og indkørsler

Du har mulighed for at aflevere op til 5 kubikmeter (ca. 12-15 almindelige trailerlæs) jord fra din private have eller indkørsel på genbrugspladserne.
 

Når du afleverer jord, skal du være opmærksom på følgende:

Jord fra kortlagte grunde

Kan ikke afleveres på genbrugspladsen.

Læs mere her.

Mindre end 1 kubikmeter
(ca. 3 almindelige trailerlæs)

Uanset hvor du graver, bortset fra kortlagte grunde, kan du aflevere jorden på genbrugspladserne.
Du skal ikke anmelde jordflytningen til kommunen.

Mellem 1 og 5 kubikmeter
(maks. ca. 12 - 15 almindelige trailerlæs)

Uanset hvor du graver, bortset fra kortlagte grunde, kan du aflevere jorden på genbrugspladserne.

Jordflytningen skal anmeldes til Esbjerg Kommune.

Print af udfyldt anmeldeskema skal medbringes på genbrugspladsen og vises til pladspersonalet. 

Anmeld her.

Mere end 5 kubikmeter

Kan ikke afleveres på genbrugspladsen.

Læs mere her.

 

Farligt affald

Farligt affald

Kontakt pladspersonalet når du skal aflevere farligt affald på genbrugspladserne.

Husk at medbringe en udfyldt kvittering.

Affaldet vejes, og virksomheden betaler 6,00 kr. ekskl. moms pr. kilo. Farligt affald skal helst afleveres i original emballage og den enkelte enhed må ikke overstige 25 liter. Brandfarlige væsker må dog højst være på 5 L.

Kvittering
Du skal huske at medbringe en udfyldt "kvittering" når du afleverer farligt affald.
Kvitteringen udfyldes med virksomhedsoplysninger og afleveres i to eksemplarer til pladspersonalet. De afleverede mængder vejes og pladspersonalet kvitterer for modtagelsen. Kvitteringen er efterfølgende virksomhedens dokumentation overfor miljømyndigheden på, at affaldet er afleveret korrekt.

Tagplader
Tagplader med og uden asbest kan afleveres på genbrugspladserne.
Hele plader skal stables i containeren. Tagpladestykker og ødelagte plader modtages kun i tæt lukkede klare sække.

 

Landbrugsplast

Ønsker du at aflevere landbrugsplast på genbrugspladsen, skal du kontakte pladspersonalet.

 

Her finder du genbrugspladserne

Bramming

Sdr. Ilstedmarkvej 3
6740 Bramming
tlf. 7616 9241

Her finder du genbrugspladserne

Måde

Måde Kirkevej 35
6700 Esbjerg
tlf. 7616 6995

Ribe

Ørstedsvej 69
6760 Ribe
tlf. 7616 8580 

Tarp

Mukkerten 14
6715 Esbjerg N
tlf. 7616 6996

 

Åbningstider på alle genbrugspladserne

Hverdage: 9.00 – 17.00
Lørdag, søn- og helligdage: 9.00 – 15.00

24. – 26. december: Lukket
31. december – 1. januar: Lukket

 

Forsøg på udvidede åbningstider

Fra den 1. april til og med 31. august udvides åbningstiderne på Måde Genbrugsplads for erhverv tilmeldt Gen Bizz. Åbningstiderne udvides i forsøgeperioden alle dage fra kl. 7.00 - 9.00 og i hverdagene
kl. 17.00 - 18.00. Pladsen er i tidsrummet ubemandet, og erhverv lukker sig ind med Gen Bizz kort. Forsøget evalueres i september.
Er din virksomhed tilmeldt Gen Bizz, får I automatisk besked om forsøgsordningen.

Kontakt

Teknik & Miljø
Affald
Esbjerg Rådhus
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16
 

© 2012 i Esbjerg Kommune