Jordflytning fra private haver og indkørsler

HVAD VIL DU?

Har du vanskeligheder med at bruge JordWeb, så kontakt Miljø.

Læs om jordflytning fra private haver og indkørsler

Når du f.eks. anlægger ny terrasse eller indkørsel, graver kælder ud eller bygger til dit hus, vil du ofte få noget jord til overs.
Flytningen af denne jord bort fra din ejendom skal måske anmeldes til og godkendes af Natur & Vandmiljø.

Hvornår skal jordflytning anmeldes?

Jordflytningen fra private haver/indkørsler mm.  skal anmeldes, hvis jorden stammer fra en ejendom der

  • er beliggende i et områdeklassificeret område.
  • helt eller delvist er kortlagt som forurenet af Ribe Amt eller Region Syddanmark.
  • har været kortlagt, er udgået af kortlægningen eller ikke fundet kortlægningsberettiget, men der er konstateret lettere forurening på ejendommen. 
  • er uafklaret i forhold til ovennævnte kortlægning. 

Desuden skal det anmeldes hvis

  • overskudsjorden er fyldjord. (Der er ofte lavet en geoteknisk undersøgelse, og heraf vil man kunne se, om det er fyldjord)
  • jorden ønskes udlagt på et landbrugsareal
  • jorden er forurenet

Hvis du opdager en forurening før eller under transport af jorden, skal du straks stoppe arbejdet og kontakte Miljø.
 

Jord med affald

Jorden må ikke indeholde byggeaffald, husholdningsaffald, slagge eller andet affald.

Tidligere har der været tradition for at grave affald ned. På mange ejendomme kan man derfor ofte, på ét eller flere områder, finde nedgravet affald. Det kan være tegl, brokker og andet byggeaffald, men der kan også forekomme andre affaldstyper.
Finder du tegl, brokker eller andet affald i forbindelse med ombygning, omlægning af have eller andet jordarbejde, skal affaldet sorteres fra jorden, inden den kan bortskaffes.

Når affaldet er frasorteret, kan affaldet afleveres på Kommunens genbrugspladser. Genbrugspladserne modtager kun mindre mængder affald. Større mængder affald vil ofte blive bortskaffet af en vognmand, som vil finde en passende modtager.

Analyser

(tekst er på vej)
 

Bortskaffelse

Har du mindre end 1 kubikmeter?

Flytning af jordpartier på mindre end 1 kubikmeter (ca. 3 almindelige trailerlæs) skal kun anmeldes, hvis jorden opgraves på kortlagte ejendomme eller kortlagte dele af ejendomme.
Jordpartier på mindre end 1 kubikmeter fra områdeklassificerede, ikke kortlagte arealer kan afleveres på genbrugspladserne i Tarp, Måde, Bramming og Ribe uden anmeldelse. På genbrugspladsen er det vigtigt, at jorden afleveres det rigtige sted. Læs om kommunens genbrugspladser.
 

Har du mellem 1 og 5 kubikmeter? (maks. 9 tons)

Jordpartier på mindre end 9 tons kan køres til en af Esbjerg Kommunes genbrugspladser uden at jorden skal analyseres først. MEN:

  • Hvis du har mere end 1 kubikmeter, skal jordflytningen anmeldes til Esbjerg Kommune på JordWeb. Du skal anmelde inden du tager afsted til genbrugspladsen, og du skal printe anmeldeskemaet fra JordWeb.
  • Du kan aflevere jorden umiddelbart efter anmeldelsen.
  • Du skal transportere jorden på et køretøj, som har adgang til genbrugspladserne.
  • Du skal medbringe et print af anmeldeskemaet fra JordWeb, som skal afleveres til pladspersonalet.

Har du mere end 9 tons?

Så skal du bestille en container og få taget prøver af jorden inden anmeldelse og jordflytning. Alternativt kan jorden efter anmeldelse køres til modtageanlæg for lettere forurenet jord, hvor de kan tage prøverne på anlægget.


Har du mere end 30 tons?

(tekst er på vej)


 

 

Kontakt

Teknik & Miljø
Natur & Vandmiljø
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16
Fax. 76 16 16 17

miljo@esbjergkommune.dk

Kontaktpersoner for jordflytning

© 2012 i Esbjerg Kommune