Har du behov for ændret indretning af din bolig?

Hvis du har et handicap eller er ældre med varigt nedsat funktionsevne, kan du få tilskud til nødvendig indretning eller ændring af din bolig.

Læs om ændret indretning af din bolig

Sådan søger du om hjælp til boligindretning

Du skal kontakte og søge kommunen om hjælp, inden du går i gang med ændringer i din bolig.

Du kan benytte selvbetjeningen under HVAD VIL DU? øverst på siden. Eller du kan kontakte Sundhed & Omsorg, Visitationen.

Se, hvordan du kontakter Visitationen, i boksen til højre.

Hvem kan få hjælp til boligindretning?

Du kan få hjælp til indretningen af din bolig, hvis du har varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og hjælp til indretning eller ændring af boligen er nødvendig for at gøre den bedre egnet som opholdssted for dig.

Hvad kan du få?

Du kan efter behov få tilskud til indretningen af din bolig, så din bolig passer bedre til dig og dine behov. Det kan f.eks. være sænkning af køkkenbordet, opsætning af særlige greb og lignende.

Når du får bevilget en boligindretning på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har du ret til frit at vælge andre materialer og/eller en anden håndværker til at udføre din boligindretning. Du kan læse mere herom i pjecen Frit valg af boligindretning (pdf).
 

© 2012 i Esbjerg Kommune