Indberetning af vandmængder til markvanding og andet erhverv

Læs om indberetning af vandmængder

Her kan du indberette vandforbrug for din boring, hvis den er brugt til markvanding, dyrevanding, andet erhversformål eller til sportspladser, parker og lignende.

Virker det ikke?
Rigtig mange har indberettet uden problemer, men det kan desværre drille i nogle situationer.

  • Hvis din PC siger, at et pop-up vindue er blokeret, skal du tillade pop-up vinduer midlertidigt.
  • Hvis du har skiftet måler, således at målerstanden fra sidste år ikke kan bruges til indberetningen, er du nødt til at indsende indberetningen på papir eller mail, og beskrive ændringen.
  • Ring til kontaktpersonen, som står på det brev du har fået.

Hvad skal du bruge for at indberette?

  • Målerstand for hver boring (for traktorboringer: timeforbrug). Også selv om du ikke har brugt boringen siden sidste indberetning.

  • Brugernavn og Adgangskode, som står i det brev, du har modtaget fra Natur & Vandmiljø, Esbjerg Kommune i e-boks. Markvandere og lignende får brevet i starten af oktober, mens andet erhverv får det i december.

  • Eventuelt vejledningen, som du også har fået tilsendt.

Hvorfor skal du indberette?

  • Oplysninger om den mængde grundvand, der indvindes, bruges til kommunens overblik over, hvor meget grundvand vi har til rådighed. Der skal være balance i vandforbrug og dannelsen af grundvand indenfor de enkelte oplande.
  • I din indvindingstilladelse er det fastsat, hvor meget grundvand, du må bruge. Indberetningen er en del af kontrollen af, om du kun indvinder den mængde vand, du har lov til.

Hvad sker der hvis du ikke indberetter, eller gør det for sent?

  • Indberetningen er et vilkår i din tilladelse til indvinding. Hvis du ikke indberetter kan din tilladelse tilbagekaldes.

  • Markvanding er omfattet af Krydsoverensstemmelses-kontrol (KO-kontrol), som foretages af NaturErhvervstyrelsen.

Kontakt

Teknik & Miljø
Natur & Vandmiljø
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf.   76 16 16 16

Skriv til Miljø

Skriv til Miljø (NemID for borgere)

Se ansatte i Natur og Vandmiljø

 

 

 

© 2012 i Esbjerg Kommune