Den Fritidskulturelle Pulje

Esbjerg Kommune afsætter hvert år en pulje til fritidskulturelle investeringer – primært mindre projekter. Puljen kan søges af alle godkendte folkeoplysende foreninger i Esbjerg Kommune.

Der kan søges til følgende:

  • Udgifter i forbindelse med etablering, udvidelse eller renovering af klublokaler og andre inden- og udendørs faciliteter, der benyttes i forbindelse med udførelsen af foreningens folkeoplysende aktivitet
  • Udgifter til indkøb af materiel til en værdi pr. enhed på min. 5.000 kr. ekskl. moms. Ved materiel forstås udstyr (redskaber o.l.), der skal anvendes i forbindelse med udførelse af foreningens folkeoplysende aktivitet

Der kan maks. gives et tilskud på 150.000 kr. pr. projekt, og der skal være en egenfinansiering på min. 25% af projektets samlede udgift.

Den Fritidskulturelle Pulje 2020 prioriteres efter følgende principper:

  • Børn- og ungeforeninger – fortrinsvis
  • Foreninger der ikke har modtaget tilskud fra puljen i 2019
  • Geografisk spredning
  • 1 ansøgning pr. forening

Du sender ansøgningen ind her.

 

Kontakt

Sundhed & Omsorg
Fritid
Tlf. 76 16 16 16
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Skriv til Fritid
© 2012 i Esbjerg Kommune