Jobrotation og uddannelse af medarbejdere

Jobcenter Esbjerg tilbyder hjælp til at dække dine medarbejderes uddannelsesbehov - uden at I kommer bagefter med arbejdet.

I jobrotation deltager fastansatte medarbejdere i uddannelse i arbejdstiden, mens ledige ansættes som vikarer i uddannelsesperioden. Jobrotation er et fleksibelt redskab, og dit jobcenter kan bistå på flere måder:

  • Alle medarbejdergrupper kan deltage i jobrotation, og projekterne kan sammensættes efter behov.
  • Vi hjælper med at finde vikarer og sørger evt. for at uddanne dem, inden de starter. Det styrker dine muligheder for at rekruttere nye medarbejdere fremover.
  • Vi tilbyder at koordinere arbejdet mellem de involverede parter fra start til slut og vejleder også om økonomiske forhold.

Med vores uddannelsesrådgivning tilbyder vi at hjælpe med at løse dine medarbejderes behov for efteruddannelse:

  • Vi informerer om relevante kursus- og uddannelsesmuligheder.
  • Vi vejleder om den relevante lovgivning og om mulighederne for godtgørelse.
  • Vi kan etablere kontakt til uddannelsesinstitutionerne.
  • Vi informerer om de muligheder for efter- og videreuddannelse, som dine medarbejdere har med den nye voksen- og efteruddannelsesreform.

Kontakt

Borger & Arbejdsmarked
Jobcenter Esbjerg, Jobservice
Exnersgade 33, 6700 Esbjerg
Tlf: 76 16 73 00 
jobcenter@esbjergkommune.dk

Postadresse:
Torvegade 74, 6700 Esbjerg

© 2012 i Esbjerg Kommune