Dagrenovationslignende affald


Hvad er dagrenovationslignende affald?

Dagrenovationslignende affald fra virksomheder, er affald der i sammensætning svarer til dagrenovation fra private husholdninger.

Det er personalerelateret affald f.eks. madrester, madpakker, kaffe- og tefiltre, kasseret mad, snavset emballage og affald fra rengøring og oprydning af kontorlokaler og øvrige personalefaciliteter.

Dagrenovationslignende affald må ikke håndteres gennem virksomhedens ordning for brændbart affald (lagerstabilt affald).

Læs mere om dagrenovationslignende affald i regulativ for erhvervsaffald.
 

Hvordan skal dagrenovationslignende affald bortskaffes?

Virksomheder kan frit vælge, hvordan I vil bortskaffe jeres dagrenovationslignende affald - gennem den kommunale dagrenovationsordning eller gennem en godkendt privat transportør.

  • Tilmelding til den kommunale dagrenovationsordning foregår skriftligt. Tilmeld dig under "Den kommunale dagrenovationsordning - tilmelding og retningslinjer".
     
  • Vælger du at gøre brug af en privat transportør, skal du sikre dig, at transportøren er godkendt til opgaven. Du finder de godkendte transportører i det nationale register, der administreres af Energistyrelsen. Find godkendte transportører her.
     

Den kommunale dagrenovationsordning - tilmelding og retningslinjer

  • Tilmelding til den kommunale dagrenovationsordning skal foregå skriftligt ved brug af tilmeldingsformularen.

    Ved tilmeldingen skal du oplyse følgende:
     
    1) Virksomhedens navn:
    2) Adresse hvor materiel skal placeres:
    3) CVR-nummer:
    4) P-nummer:
    5) Kontaktperson:
    6) Tlf.nr.:
    7) E-mail:
    8) Antal og type materiel til dagrenovationslignende affald:
     
  • Tilmeldingsperioden skal være af mindst 3 måneders varighed. I perioden kan virksomheden frit vælge antal/type materiel med afregning i henhold til gældende prisblad.
     
  • Ændring af eksisterende materiel skal foregå skriftligt via E-mail til erhverv-affald@esbjergkommune.dk
     
  • Afmelding af den kommunale dagrenovationsordning skal foregå skriftligt via E-mail til erhverv-affald@esbjergkommune.dk
     
  • Tømningshyppighed følger de overordnede retningslinjer for uge/14 dags-tømning. Eventuel ændret tømningshyppighed kan fastsættes af Affald. Der tillades ikke 14 dags-tømning i områder med uge-tømning.
     
  • Opkrævning af gebyr foretages på regning, som udgangspunkt over 2 årlige rater. Hvis der i løbet af året foretages ændringer i materiel og evt. tømningshyppighed, reguleres ændringen på regning/kreditering fra ændringsdato ved månedsvis opgørelse.
    Der opkræves ikke gebyr ved tilmelding til dagrenovationsordningen. Ved afmelding, ændring af materiel, herunder ekstra materiel og evt. ændring af tømningshyppighed, opkræves gebyr i henhold til gældende prisblad.
     
  • Husk at ændre ejeroplysninger
    Da dagrenovation for virksomheder opkræves på regning (og ikke over ejendomsskattebilletten), får Affaldskontoret ikke automatisk besked, når en ejendom overgår fra en virksomhedsejer til en anden virksomhedsejer.
    Dagrenovationen opkræves hos den virksomhed der er registreret i Affaldskontorets renovationsstyringssystem. Det er derfor vigtigt at melde ændring i ejeroplysninger, ellers er det den tidligere ejer, der kommer til at betale for den nye ejers brug af den kommunale dagrenovationsordning.

Kontakt

Teknik & Miljø
Affald
Esbjerg Rådhus
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16
 

© 2012 i Esbjerg Kommune