Aftenskoler

Læs om tilskud til aftenskoler

Kultur & Fritidsudvalget giver tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed. På baggrund af indkomne ansøgninger, fordeler udvalget det beløb, der er afsat til fritidsundervisning.

Tilskuddet anvendes til delvis dækning af lærerløn og lederhonorar inden for undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed. Aftenskolen skal afsætte 10% af det tildelte beløb til debatskabende aktiviteter.

Herudover er der afsat beløb til særlige formål, som er

  • læreruddannelse
  • udvikling 

Ikke al undervisning er tilskudsberettiget. Se undtagelserne i regler for tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Esbjerg Kommune.

Tilskud kan søges af foreninger, der

  • er godkendt af Kultur & Fritidsudvalget
  • er hjemmehørende i Esbjerg Kommune og 
  • som tilbyder folkeoplysende voksenundervisning m.v.

En folkeoplysende forening skal

  • have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægten 
  • tilbyde folkeoplysende undervisning efter denne lov 
  • have en bestyrelse, der består af mindst 5 medlemmer
  • give deltagerne mulighed for en plads i bestyrelsen 
  • som udgangspunkt være åben for alle og være hjemmehørende i Esbjerg Kommune 
  • have en virksomhed der er almennyttig og kontinuerlig

Det er Kultur & Fritidsudvalget, der tager stilling til, om reglerne i Lov og Bekendtgørelse om krav til en forening er opfyldt.

Bestyrelsen, som vælges af medlemmerne, er ansvarlig overfor Byrådet for anvendelse af det modtagne tilskud, for anviste lokaler m.v. samt at regnskab og dokumentation for aftenskolens virksomhed sker efter reglerne. Fristen for indsendelse af regnskab er 15. marts.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 15. oktober. Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb kan ikke forventes imødekommet.

Du finder ansøgningsskemaer og skemaer til afregning af tilskud ovenfor.

Kontakt

Sundhed & Omsorg
Fritid
Tlf. 76 16 16 16
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Skriv til Fritid
© 2012 i Esbjerg Kommune