Lad Dannebrog gå til tops

Vores kongehus og vores flag er indbegrebet af Danmark. De to ting hører sammen. Det vil man også kunne se langs ruten, når regentparret går gennem byen.

Ribe Handelsstandsforening har givet 1.000 flag til uddeling i forbindelse med regentparrets besøg torsdag den 29. juli i Ribe. Ansatte fra Ribe Turistbureau vil allerede fra kl. 8.30 den 29. juli sørge for at uddele flagene til borgere og turister ude foran Turistbureauet. 

Og hvorfor ikke selv hejse flaget, hvis du har mulighed for det.
Alle byens borgere opfordres til at være med til at gøre dagen til en festdag.

Uanset hvor du bor, så hejs flaget på en festdag.