Gaver

Dronning Margrethe modtager en broche udformet som et Fenris-smykke støbt i guld og Prins Henrik modtager 6 snapseglas, en karaffel og en flaske Vadehavssnaps, som er lavet på malurt, hyben, perikum og timian.

Derudover får regentparret også 1. bind af Ribe Bys Historie. Første bind af tre værk om byens historie fra 710 og til nu. 
 

Fenris-smykket

Det originale smykke blev fundet ved arkæologisk udgravning i Nikolajgade i Ribe i 1990 og er tabt eller kasseret for mere end 1200 år siden. Smykket er et af de tidligste 700-tals bronzesmykker fundet i Ribe. Kvindesmykker som dette var almindelige i yngre germansk jernalder, i 600-årene og første del af 700-årene. De indgik som en del af kvinders smykkesæt og findes placeret på brystet, enkeltvis eller som par. Smykket har haft en ejer der var glad for det, der er nemlig tydelige spor efter, at nåleskeden er blevet repareret.
Smykket er et spændende eksempel på den bronzestøberaktivitet, som foregik på markedspladsen i Ribe i 700-årene. Smykket har ikke været billigt, og det viser derfor den rigdom, markedets handlende repræsenterede.
På det firkantede bronzespænde hviler et ulve-lignende dyr, der bider om sin egen krop. Hvad ”Ulven” præcis har symboliseret for datidens mennesker er vi ikke klar over i dag. Måske er det den tilfangetagne Fenrisulv, der blev bundet af de nordiske guder med et fortryllet reb, Gleipner, der var flettet af fuglespyt, kvinders skæg, bjørnesener, fisks ånde og lyden af kattepoter!
Dette nye redesignede smykke er rekonstrueret og udført af Konservator Torben Sode, der har specialiseret sig i afformning af originale Vikingetidssmykker.
Smykket er fremstillet med samme teknik som bronzestøberne gjorde det i Vikingetiden med den såkaldte Ciere Perdue – teknik (Tabt i voks).

Ribe Bys Historie

Ribe Bys Historie er tre værk om byens historie fra 710 og til nu. 
Regentparret får 1. bind. Bind 2 og 3 udgives i løbet af efteråret.
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har støttet udgivelsen med 30.000 kr.